Ole ptica

Om os

Vores fine lille butik fejrede allerede i sommeren 2014 sin 10 års jubilæum. I alle årene har vi ligget på den samme adresse i maleriske Nerja, som ligger i Málaga provinsen, Sydspanien. Butikken som den er i dag, er resultatet af en frigørelse fra den oprindelige danske kæde som tog initiativ til skabelsen af en skandinavisk optiker i Nerja. Derfor har navnet Ole Optica ikke været til at se på facaden før oktober 2010. Servicen, den gratis og grundige synsprøve, den efterfølgende profesionelle, indlevende og stadig uforpligtigende konsultation er fortsat den samme som altid.

Vores mål er, altid at finde det optimale værktøj til at afhjælpe ethvert tænkeligt optisk betinget synsmæssigt problem, på en enkel, elegant, funktionel og økonomisk overkommelig manér.

Vi ønsker at give dit syn den særlige pleje det fortjener.

I butikken vil du finde et bredt udvalg af kvalitets indfatninger, fantastisk service, udsøgt og ærlig rådgivning, altid serveret til rimelige priser og toppet op med et smil oveni.

I Ole Optica kan du være sikker på at dine øjne altid vil blive efterset af
autoriserede, flersprogede optikere.

Vi har altid masser af spændende og funktionelle solbriller i udstillingen. Hos os finder du østkystens flotteste udvalg af brillestel som sammen med markedets bedste brilleglas er med til at skabe ideelle løsninger for selv den mest krævende brillebruger.

Så hvis du føler du har behov for en synsprøve og måske et nyt syn på verden, så kontakt os endelig for en tidsbestilling.

Din tillid og anbefaling er vores belønning.

  • Vores åbningstider er; Mandag – Fredag:   10.00 – 14.00 & 16.00 – 19.00
  • Lørdag:                                                                     10.00 – 14.00
  • Søndag:                                                                     Lukket